Desværre har dette spil nogle punkter, der virkelig modarbejder det.
- Boss-kampe kommer meget uventet og kan virkelig være meget svære! Jeg måtte kæmpe mod en mørk dæmon-troldmand i katedralniveauet, og han var virkelig stærk, fordi han kunne reflektere alle mine angreb. Der var også en boss-kamp mod en slags dragevæsen i en lavaput. Da jeg nåede derhen, var jeg død cirka 10 gange, før jeg opdagede, at væsenet svævede rundt der!
- Tilbagevenden til tidligere steder er virkelig overdrevet i dette spil. Du finder for eksempel et objekt i lavaverdenen for at åbne en dør i isverdenen, for derefter at trykke på en knap der for at åbne en dør i stålverdenen. Der er så et portal der transporterer dig tilbage til isverdenen, og sådan fortsætter det. Dette er det første spil, hvor jeg virkelig har været nødt til at bruge en guide for at komme videre, så svær er tilbagevenden i dette spil.
- Du kan vælge at spille som en af tre karakterer, der alle kun får tre våben i løbet af spillet. Dette er meget skuffende.
Udover det er dette spil absolut værd at prøve på grund af level designet, musikken der passer til det, og især de ultimative våben, du kan finde i dette spil. For eksempel har Cleric (en anbefaling) Wraithverge. Dette er en slags stav, der frigiver ånder og flår dine fjender fra hinanden, som om de var lavet af papir! I mit gaming liv har jeg aldrig set et våben, der giver så meget tilfredsstillelse ved at bruge det som dette våben!
Jeg vil især anbefale dette spil til fans af skydespil, men også af eventyrspil. Det er mørkt og blodigt, men også eventyrligt og varieret. Lidt som Doom i en Zelda-indpakning, men mindre glad og venlig end Zelda.
Skjul. 
